Čoarvemátta
Čoarvemátta er opført midt på Finnmarksvidda, Norges største og nordligste plateau. Bygningen huser både rensdyrskole, videregående skole og teater. Navnet Čoarvemátta kommer af de samiske ord for horn og rod, efter den inderste og stærkeste del af rensdyrgeviret.
Navnet symboliserer forskellige kvaliteter og styrker, og det er valgt til at repræsentere en samlende kraft for det samiske samfund som helhed, og her de tre fysiske institutioner under samme tag: Det Samiske Nationalteater Beaivváš, Samisk Videregående skole (gymnasium) og Rensdyrskole.
Design inspireret af samiske byggetraditioner
Bygningens fire facader forholder sig på forskellig vis til de forskellige landskabsrum, der omgiver den. Bygningen ligger lavt i landskabet, og dens proportioner harmonerer med de omkringliggende bakker og højder. De skrådtage på nord- og sydsiden får bygningen til at syne lavere på afstand, og danner samtidig et indgangsparti mod sydvest.
Fællesrummet har en forgrenet form med hovedindgang og forhal placeret i centrum, som skaber et samlingssted for både skolens og teatrets brugere. Herfra strækker bygningskroppen sig ud i tre fløje til teater, værksteder og undervisningslokaler samt skolens administration.
De buede linjer, vestibulen med ovenlys som fra en reahpen, røghul og den synligt bærende trækonstruktion i limtræ, er inspireret af samiske rensdyrnomaders oprindelige boform, lávvu-teltet. ,
Materialer og samisk farvebrug
Bygningens facade er udført lodret træbeklædning i malmfyr. Det store tag er 4930 m2 og er beklædt med 34.000 meter kebony. Alta-skiferstenen på teatrets gavlmur er genbrugt fra landsbyens gamle folkeskole, som er revet ned.
Inde i forhallen og korridorerne efterligner de polerede betongulve jorden uden for bygningen med elementer af lokalt udvundet sten, herunder skifer og masi-kvartsit, i forskellige nuancer af gråt og grønt.
Bygningens midte med foyer, vestibule og teatersal, er malet i varme, røde nuancer. Farveskemaet bliver køligere jo længere væk fra centrum man kommer, med blålige toner i hver ende af bygningens vinger. Kontraster mellem dør, væg og gulv inden for de forskellige farvesammensætninger har tydelige referencer til samisk farvebrug.
Uderum
Bygningens forgrenede form danner naturligt tre uderum. Det sydvendte udfyldes af hovedindgangen og en forplads, der er et intimt og cirkulært rum med arrán, en bålplads, siddesten og et amfiteater. Siddestenene kommer fra plateauet lige udenfor, og dette fleksible rum kan bruges af både skole og teater. Alta-skiferen, der bruges her, stammer fra et stenbrud nær byggepladsen. Udearealet på den anden side af teaterfløjen er forbeholdt skolens værksteder og er afskærmet både visuelt og fysisk fra den kraftige vind og det barske vejr på Finnmarksvidda. Nord for bygningen er der afsat store arealer til rensdyrhegn, som er opført af lokale eksperter. Området er direkte forbundet til rensdyrholds-afdelingen inde i bygningen. På østsiden møder plateauet bygningen på en naturlig måde, og terræn og vegetation er bevaret så tæt som muligt på bygningen.
Jordvarme og passivt hus
Čoarveátta opfylder med sit gode indeklima og ekstremt lave energiforbrug kravene til Passiv hus standarden. Bygningen er 90 % selvforsynende med energi til opvarmning og køling takket være 40 geobrønde, der er boret omkring 250 meter ned i jorden. Brøndene forsyner to varmepumper, der både opvarmer og køler bygningen, mens vekslere til energibrøndene sender overskudsvarme tilbage igen. På de koldeste vinterdage er anlægget suppleret med el-opvarmning.
Bevarelse af natur
Undervejs i byggeriet har man bevaret og lagret jord for at sikre intakte frølagre. Efterfølgende er jorden ført tilbage til alle overflader omkring bygningen. Der arbejdes på genetablering af plateaulandskabet, men det tager tid, da nye planter med nye rødder forhindrer de oprindelige frø i at spire. På forpladsen er der sået en mindre mængde græsfrø, som NIBIO har indsamlet i Finnmark. Dette er undtagelsesvis gjort, for at forpladsen kunne blive hurtigere grøn. Den samiske kultur har ellers ingen tradition for at opdyrke landskaber til parker og byrum. Når man træder ud af lavvuen, er man direkte i naturen, og sådan har man ønsket det fortsat skal være.
Bestilte kunstværker
KORO, den norske stats faglige organ for kunst i det offentlige rum, har stået for kunstindkøb til Čoarvemátta. Seks kunstværker af samiske samtidskunstnere smykker i dag bygningen.
