Fuggerei NEXT500 Pavillion
Den skulpturelle NEXT500 pavillon opført af krydslamineret træ (CLT) blev skabt i maj 2022 som et led i fejringen af 500-året for verdens ældste sociale boligkompleks Fuggerei. I løbet af 5 uger tiltrak den 30.000 besøgende og var vært for over 100 arrangementer, herunder workshops, koncerter, oplæsninger, guidede ture og paneldiskussioner. Disse events ikke kun fejrede Fuggereis jubilæum, men fremhævede også relevansen af denne boligform i nutiden.
Efterfølgende blev pavillonen demonteret og har nu fået nyt liv som kulturcenter i landskabsparken Fraeylemaborg i det nordlige Holland. Pavillonens rejse er dog ikke slut. Planen er, at den om fem år skal tilbage til Augsburg for igen at skabe opmærksomhed om Fuggerei-projektet.
Fuggerei-projektet
For 500 år siden grundlagde den tyske købmand Jakob Fugger det sociale boligkompleks ”Fuggerei” forbeholdt trængende borgere. Der bor også i dag 150 mennesker, og den årlige husleje er stadig kun 88 cent. I en tid med boligmangel, klimakrise, social ulighed og isolation tilbyder Fuggerei-projektet med dets fokus på mennesker og bæredygtighed en model med svar på moderne problemstillinger. Fuggerei-pavillonen i Augsburg viste offentligheden, hvordan Fuggerei gav og giver mennesker muligheden for at leve frie og værdige liv.
Nye boligkomplekser verden over skal sikre værdige liv
I pavillonen kunne besøgende lære om “Future of the Future” og deltage med ideer og dialog. Forskningsprojektet er udført af MVRDV sammen med Fuggerei-fonden og skal bringe Fuggerei-konceptet ud i verden.
Forskerne har gransket det gamle boligkompleks og reduceret dets succesfulde formel til otte enkle arkitektoniske byggesten. Disse byggeklodser kan danne grundlag for et system af nye Fuggerei-boligkomplekser og tilpasses forskellige sammenhænge verden over – foreløbig med tre casestudier i Augsburg, Litauen og Sierra Leone. Der er fortsat behov for gode, billige boliger med sociale værdier.