Taverny Medical Center

Projektarbejdet på Taverny Medical Center blev påbegyndt i juli 2016 af Taverny byråd. For at kompensere for manglen på praktiserende læger i landområderne, ønskede man at samle et multidisciplinært team af medicinske læger og sundhedspersonale ét sted.
Da bygningen ligger i et fragmenteret byområde ud til en motorvej, er den relativt lukket udadtil, men åbner sig mod en central, korsformet gårdhave. Med udformningen af interiør og faciliteter minder den om fortidens klostre.
Arkitekten har med sin formgivning villet integrere centret harmonisk i det omgivende bymiljø. Der er skabt en balance mellem fyldte og tomme rum, bygninger og grønne områder.
Den firkantede form gør det muligt at indrette områder med et gradueret privatliv omkring et fælles område. Den centrale gårdhave tillader naturligt dagslysindfald i hele bygningen. Den fungerer også som en åben udvidelse af venterummene.
Facaden i træ og dens indramning med vertikale linjer minder om den besøgende om skoven, og målet har været at give byen en miljøvenlig bygning. På grund af træets bæredygtige egenskaber, som giver mulighed for at lagre CO2, er der brugt massivtræ både til konstruktionen og til facadebeklædningen. Bygningens ydervægge medvirker til at balancere indeklimaet, hvilket er vigtigt for patienternes velbefindende.






Lignende projekter
