Infinski Manifesto House

Adresse
Curacaví
9630000 Curacaví
Chile

Bygherre
Infinski


Opført
2009

Foto
Antonio Corcuera

Manifesto_1920x925px
20.07.2016

Manifesto House er baseret på Infiniski-konceptet, der er byggeri med energirigtigt design, opført af genanvendelige materialer med en ikke-forurenende konstruktion. Huset er på 160 m2 og i to niveauer. Tre genbrugte skibscontainere er anvendt i konstruktionen.

Der er anvendt en bioklimatisk arkitektur, hvor formen og placeringen af huset er tilpasset årstiderne og energibehovet. Projektet er baseret på et præfabrikeret og modulært design, som giver mulighed for en billig og hurtig konstruktionsmetode. Det modulopbyggede system gør det muligt at tilpasse huset til eventuelle fremtidige ændringer eller udvidelser og på den måde at imødekomme de skiftende behov hos ejerne.

Bygningen har to typer af facadebeklædning – træpaneler, som kommer fra bæredygtige skove på den ene side og genbrugte mobile paller på den anden side. Pallerne kan lukkes om sommeren for at beskytte huset mod varmen og åbnes om vinteren, så solen kan opvarme container-metaloverfladerne. Beklædningen fungerer også som en ydre æstetik.

Både udvendigt og indvendigt er op mod 85% af materialerne genbrugte og miljøvenlige, fx genanvendt cellulose og kork til isolering, genanvendt aluminium og jern samt ædeltræ, der kommer fra bæredygtige skove.
Takket være den energirigtige projektering og installation af alternative energisystemer er der sammenlignet med konventionelt byggeri opnået 70% i besparelse på energiforbruget.