Maritimt center i Nant

Adresse
Chem. des Cordils
1786 Mont-Vully
Schweitz


Byggeprincip
Træskeletkonstruktion, Limtræ

Facadebeklædning
Nåletræ- nordlige halvkugle, Ubehandlet træ

Opført
2021

Foto
Atelier Pulver Architectes

02_Nautical-Center_1920x925

Den schweiziske landsby Nant har fået et maritimt center bestående af et område for vandsportsaktiviteter, et livredderområde samt offentlige toiletfaciliteter.

Bygningen er en let trækonstruktion med to uafhængige strukturer, hvor den øverste struktur bærer et translucent tag, der beskytter de underliggende tre selvstændige bygningsvolumener, som huser de tre forskellige faciliteter.

Bæredygtighed er tænkt ind, idet bygningen kan få andre anvendelsesmuligheder og fleksibelt kan tilpasses de ændrede fremtidige behov, der måtte komme. Det translucente tag forstærker og spreder naturligt lys i rummene, og som følge af dette reduceres brugen af ​​kunstlys i løbet af dagen.

De elleve buer, som taget hviler på, er bevidst rykket ud fra kernen af bygningen. De bidrager til at binde de tre bygningsvolumener sammen, samtidig med at de beskytter mod vejrliget. En række korridorer skaber forbindelse på tværs af pavillonen. Den visuelle adskillelse skaber to krydsende hovedveje, der fungerer som passager, men også multiplicerer adgangen til de forskellige faciliteter. Passagerne har også funktionelle kvaliteter, da de er store nok til at være rum i sig selv, som brugere af huset frit kan benytte til, forskellige formål.

Korridorerne tilbyder en visuel kontakt mellem bygningen og søen, og udsigt over sidstnævnte. Efter et ønske om homogenitet er det kun forskellen i beklædningens retning, der adskiller træskydedørene visuelt fra trævæggene.

I materialevalget er der lagt vægt på nem og hurtig implementering, miljøpåvirkning, holdbarhed, økonomi samt den visuelle påvirkning af det eksisterende landskab. Træ var derfor et naturligt valg. I dette tilfælde er valgt certificeret gran, Swiss Label, der er brugt gennem hele byggeriet til forskellige formål. Skeletkonstruktioner og beklædning er lavet af ubehandlet gran, de indvendige skillevægge er lavet af tre-lags træplader og rammekonstruktionen er af limtræ. Alle elementer er ubehandlede, så træet ældes og udvikler patina over tid, hvilket giver det en naturlig beskyttelse. Patineringen gør desuden, at bygningen diskret falder ind i omgivelserne.

Af hensyn til enkel implementering og hurtig udførelse blev alle elementer præfabrikeret på værkstedet og derefter samlet på stedet.

Lignende projekter

Lanternen_N43_1920x925

Lanternen

Maritimt Center Esbjerg-  også kaldet “Lanternen” er resultatet af en konkurrence udskrevet af Esbjerg Kommune i 2019. Visionen bag projektet har...
Hammerhavn6_1920x925

Hammerhavn Multihus

I smørhullet mellem Hammerknuden og Hammershus har Multihuset direkte visuel kontakt både med borgruinen og med granitknuden, der rejser sig...
Karlshamn1_bad_1920x925px

Karlshamn Havnebad

Karlshamn har en lang badetradition, men kyststrækningen fra Ystad til Borgholm har i mange år savnet et havnebad. Nu har...