Dikehaugen 12
Omgivet af træer ligger dette lille enfamiliehus i udkanten af Trondheim. Det er opført af arkitekten til hans familie.
Ejendommen består af tre dele: Bolig, sauna og anneks – alle bygget i træ, med sadeltag og beklædt med fyrretræsspån. Designet, dets layout og bygningssammensætningen har til formål at skille sig ud, men er samtidig nøje tilpasset de naturlige grønne omgivelser.
Der er skabt et kompakt og energieffektivt hus, som imødekommer lokalplanens strenge krav. Den tillader maksimalt 100 kvadratmeter indendørs gulvplads, og bygningsdelenes hovedform skal være en lav konstruktion med et sadeltag, i ikke-skinnende materialer og jordfarver. .
Kun 100m2
Huset har begrænset opvarmet gulvplads og noget mere uopvarmet plads til flere anvendelser, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for aktiviteter på snefulde vintre og våde somre. Huset har endvidere en fleksibel grundplan, der giver muligheder for forskellige beboelsesrum.
Både energieffektiv og bæredygtig
Huset er bygget gennemgående i træ og i biogene, genanvendelige materialer. Træmaterialerne til huset blev leveret fra et lokalt savværk. Materialerne er naturlige, konstruktionen luftig og designet robust.
Bygningen kræver kun lidt vedligeholdelse, idet de ydre overflader er umalede og får lov at ældes med vejret. Overfladerne indendørs er også i ubehandlet træ, der ikke kræver overfladebehandling. Når bygningens levetid slutter, vil den producere et minimum af ikke-genanvendeligt affald. Endelig så binder bygningen CO2 i sin konstruktion.