Knarvik kirke

Adresse
Lonsvegen 100
5914 Isdalstø
Norge

Bygherre
Lindås Kyrkjelege Fellesråd


Byggeprincip
Andet

Facadebeklædning
Nåletræ- nordlige halvkugle

Opført
2014

Foto
Hundven Clements Photography

Imaging by The Color Club - www.thecolorclub.net

Kirken er inspireret af traditionelle trækirker og har et moderne og minimalistisk udtryk. Bygningen er i to etager, hvor underetagen er halvvejs indhugget i klippen, hvilket betyder, at begge etager kan nås fra terræn. Mens planen er enkel og rektangulær, er tag og kirketårn komplekst, geometrisk sammensat af trekanter i forskellige størrelser og former, hvilket giver kirken sin karakteristiske form.

I underetagen er der kontorer, samtalerum, undervisning og auditorium samt teknik. På øverste etage finder de kirkelige handlinger sted; kirkerum, kapel, sakristi, dåbssakristi og tårnrum, samt kirketorv med tilhørende cafe og tekøkken, garderobefaciliteter og mindre grupperum.

Knarvik kirke har en bærende konstruktion i stål, men er både udvendigt på facader og tag og indvendigt beklædt med malmfyr (norsk fyr fra højereliggende områder med en stor andel af kerneved, som er naturligt imprægneret og derfor meget holdbart), hvilket får den til at fremstå som en ren trækirke. Hele bygningen, både konstruktion og beklædning, skulle have være udført i massivt træ, men da det blev for dyrt og kompliceret, valgte man en træbeklædt stålkonstruktion. Den udvendige beklædning er ubehandlet, mens loft, vægge og gulv indvendigt er behandlet med olie tilsat 2% kalk for at undgå gulning af træet. Gulvet har fået to lag mat lak og lysbehandling.

Det glatte udtryk fra massivt træ, er søgt gengivet ved at fx alle tagnedløbsrør er skjult i ydervæggene. Indvendigt er lofter, gulve og vægge udført med flugtende overgange og uden lister eller lignende i overgangene. Gulvet er opdelt i 3 x 3 meter felter for at sikre dilatation. Riste til indblæsningsluft fra ventilationsanlægget er udført næsten usynlige med trælister i beklædningens plan, ligesom alle døre, der er beklædt som væggene. Belysningen er ligeledes indfældet i loftet og fremstår som lysende rektangler. Alterbord og døbefont er tegnet af arkitekten og lavet af egetræ, der nærmest svæver i luften på de 12 mm tynde stålben.

Lignende projekter

Naturum-Vattenriket4_1920x925

Naturum Vattenriket

Man havde regnet med ca. 40,000 besøgende i løbet af det første år. Efter kun seks måneder havde Vattenriket tiltrukket...
Vadehavscentret_011_1920x925

Vadehavscentret

Vadehavscentret i Vester Vedsted ved Ribe har gennemgået en om- og tilbygning karakteriseret ved nytænkning. Udstillingscenteret kombinerer områdets lokale bygningskultur...
Renbaek21_1920x925

Renbæk kirke og forsamlingshus

Renbæk statsfængsel var tidligere det eneste fængsel i landet, der ikke rådede over faste lokaler til religiøse handlinger. Derfor fik...