Nordiska Akvarellmuseet

Adresse
Södra Hamnen 6
47132 Skärhamn
Sverige

Bygherre
Tjörns Kommun, Nordiska Akvarellmuseet


Byggeprincip
Træskeletkonstruktion

Facadebeklædning
Nåletræ- nordlige halvkugle, Overfladebehandlet træ

Opført
2000

Foto
Christer Hallgren og Niels Bruun

Nordiska_1930x925

Byggeriet ligger på øen Tjörn nord for Gøteborg og er placeret, hvor blottede klipper møder havet. Hovedindgangen til museet ligger mellem bygningen og fastlandsklipperne, der åbner sig mod et nærliggende badeområde. En træpromenade langs museet fører til en anden indgang fra vandsiden. Overfor museumsbygningen på den lille ø Bockholmen i ly af klipperne og forbundet til museet med en træbro ligger fem atelierer.

De fem små toetagers huse er tiltænkt nordiske kunstnere, som kan bo og arbejde her i perioder og gøre brug af museets undervisnings- og forskningsfaciliteter. Der er vinduer på tre sider af bygningerne med en orientering mod havet.

Træfacaderne på de fem huse og på museet er behandlet med ferrosulfat, som gør at træet matcher farven på klipperne. De fem atelierer er udført med en smal lodretstående bræddebeklædning på en træskeletkonstruktion og behandlet med jernvitriol, der gør overfladen næsten sølvagtig.

Museet har ligeledes lodret beklædning behandlet med Falu Rödfärg – bortset fra den runde sal, der er behandlet med Falu Svart.

Gulvbelægningen i udstillingsdelen, restauranten og i ateliererne er oliebehandlede granplanker for at opnå en neutral reflektion af lyset. Loftbeklædningen er lakerede granlister. Tagdækningen er udført i zink.

Mod vandet er museet omgivet af en bred træbrygge, hvorfra der er en træbro over sundet til en brygge bag ateliererne.

Lignende projekter

Naturum-Vattenriket4_1920x925

Naturum Vattenriket

Man havde regnet med ca. 40,000 besøgende i løbet af det første år. Efter kun seks måneder havde Vattenriket tiltrukket...
Kornets_Hus_RRA_Eksteriør_1

Kornets Hus

I Kornets Hus syd for Hjørring kan man dyrke, høre om, bage med og smage på historiens vigtigste fødevare -...
HC-Andersen_1920x925

H.C. Andersen museum

Det nye H.C. Andersen museum tryllebinder de besøgende på en flertydig måde, hvor grænsen mellem fantasiens og virkelighedens verdener er...