Vadehavscentret

Adresse
Okholmvej 5
6760 Ribe
Danmark

Bygherre
Esbjerg Kommune


Facadebeklædning
Andet træ

Opført
2017

Foto
Adam Mørk

Vadehavscentret_011_1920x925

Vadehavscentret i Vester Vedsted ved Ribe har gennemgået en om- og tilbygning karakteriseret ved nytænkning. Udstillingscenteret kombinerer områdets lokale bygningskultur og historie med moderne skulpturel arkitektur.

Vadehavscentret tegner en blød, lang og klar profil imod Vadehavets uendelige horisont. Helt tilbage i vikingetiden lå flere vikingegårde på en forhøjning mellem hav og land.  Tilsvarende har tegnestuen placeret bygningen, så den indlejrer sig i omgivelserne, og det virker som om den vokser op af jorden. I pagt med Vadehavets natur og historie har både facader og tag fået stråtækning.

Vadehavscentret er porten til Vadehavet, der i dag er Danmarks største nationalpark og har status som UNESCO Verdensarv. Centret formidler historien om det unikke og væsentlige naturområde, der blandt andet sikrer, at trækfugle kan fouragere på vej mellem nord og syd. Udstillings- og formidlingsområdet er på 2800 kvadratmeter. En række af rummene er gennem store glaspartier fuldt integreret med såvel det udendørs udstillingsområde som hele det omkringliggende landskab. Dagslyset er tænkt ind både i forhold til udstillingen og bygningen, og der er igennem udstillingen kontakt med det landskab, det hele handler om.

Lokal bygningskultur
Det har været vigtigt for tegnestuen at tage udgangspunkt i den lokale byggetradition og kultur med firlængede stråtækte gårde. Ved den omfattende ombygning er den oprindelige trelængede udstillingsbygning derfor udvidet til at omfatte fire længer, der skaber læ i det meget åbne landskab. Stråtækningen bygger på et ældgammelt håndværk, og byggematerialerne er også i høj grad lokale. Strået er høstet på markerne i nærheden – det er et smukt uforarbejdet materiale, som alene bliver imprægneret af naturen gennem det salt, der kommer gennem luften fra havet.

Lignende projekter

Fotograf-Jacob-Due 1

Stauning Whiskey

Med sine rene linjer, skarpe vinkler, brændte træpaneler, glas og sort metal er Staunings moderne destilleri et eksempel på dansk...
Bymuseet_Aarhus1920x925

Bymuseet i Århus

Århus Bymuseum har til huse i den gamle Hammelbanegård - en rødstensbygning fra 1902 af arkitekt Heinrich Wenck. Stationsbygningen har...
Kornets_Hus_RRA_Eksteriør_1

Kornets Hus

I Kornets Hus syd for Hjørring kan man dyrke, høre om, bage med og smage på historiens vigtigste fødevare -...