Fremtidens klimavenlige metro


Foto
JAJA Architects

04_JAJA-Architects_Metro_1920x925px
08.02.2023

Metroselskabet kårede ved udgangen af 2022 vinderen af arkitektkonkurrencen ”Fremtidens arkitektoniske udtryk i en mere klimavenlig metro”. Opgaven bestod i at gentænke en metrostation med klimavenlighed i anlægs- og driftsfasen og samtidig sikre et godt passager-flow og de rejsendes oplevelse af tryghed. Metroselskabets ambition er, at klimaaftrykket fra anlæg af nye metroprojekter skal halveres i forhold til den nuværende metro.

Byggeriet af en metro under jorden medfører uundgåeligt en massiv CO2-belastning med afgravning og bortkørsel af store mængder jord og udførelse af tunge konstruktioner i beton og stål. Jaja Architects´ forslag udmærker sig ved ikke kun at omhandle de yderste 10 centimeter beklædning, som betyder meget lidt i CO2-regnskabet. I stedet for blot at sminke stationerne med et ”grønt” lag foreslår Jaja Architects en gennemgribende materialeoptimering. I deres forslag anvender de metoden ”3Rs”, der står for parametrene Reduce, Reuse, Recycle.

Reduce: Reduktion af materialernes omfang og masse
I dag følger materialekonceptet i metroen en æstetisk tilgang, hvor alle bærende konstruktioner og tekniske installationer er gemt bagved rene, glatte overflader. Det resulterer i overflødig masse og materialeforbrug, og derfor vil Jaja Architects gentænke det æstetiske paradigme.

Jaja Architects vil blotlægge så meget som muligt af den bærende konstruktion og på den måde undgå unødvendige dobbeltlag. I stedet for skal der arbejdes med støbeformer, som efterlader overflader, der tåler unøjagtighed og de udfaldskrav, som kan forventes for de grove arbejder i stationsskakten. I samme ånd skal de tekniske installationer føres synligt og anvendes som ornamentering.

Reuse: Genbrug af materialer i deres eksisterende form
De steder, hvor stationens konstruktive koncept ikke foreskriver bærende betonvægge, vil Jaja Architects bruge lette vægge af materialer, der lagrer CO2. De vil erstatte mange af de konventionelle vægkonstruktioner med biobaserede materialer som fx er baseret på hamp og samtidig introducere en ny æstetik med direkte genbrug af materialer. Arkitekterne vil bruge støbepladerne fra de tunge, bærende betonvægge som beklædning af de lette, biobaserede vægge. Derved vil blive skabt et materialesystem, der visuelt hænger sammen i kraft af de positive-/negative aftryk i overfladerne. Et andet forslag er at beklæde rulletrappernes sider og underside med plader fra opskårne, udtjente trapezbeklædninger eller at genbruge udtjente termoruder i trærammer til infoskilte og billboards.

Recycle: Brugen af affaldsmateriale
Affaldsmateriale som fx genbrugsplastplader kan anvendes til skilte og bænke. Arkitekterne har også undersøgt om gulvbelægninger kan produceres med tilskud fra de nedbrudte sekantpælekonstruktioner. Transport mellem fabrik og byggepladsen øger dog CO2-påvirkningen markant. Derfor foreslår de gulvfliser produceret af biocement, som er dyrket med hjælp fra mikroorganismer.

Et koncept i tre skalaer
Jaja Architects bud på et fremtidssikret arkitektonisk metrostationskoncept arbejder desuden med de tre skalaer Materialer, Mobility Hub og Klimakampagne. Der er ikke kun fokus på reduktion af CO2-udledningen under byggeriet. Arkitekterne ønsker også at forbinde metroen til den overordnede mobilitetsstrategi og engagere de tusindvis af daglige passagerer gennem oplysning om klodens begrænsede ressourcer og deres rolle i og muligheder for at forvalte dem ansvarligt. Det skal ske gennem tiltag som klima-biograf, klima-billboards og klima-app.

Metrostationerne ses endvidere som oplagte mobilitetshubs, der understøtter en gnidningsfri overgang fra mikromobilitet til offentlig transport og vice versa. Metrostationerne skal være omdrejningspunktet for det aktive byliv og tilbyde særlige funktioner:

”First mile” funktioner

  • Cykelværksted ”to-go”                                                                                                               
  • Salg af fornødenheder som regnponchoer, etc. vha. automat
  • Pakkeboks

”Last mile” funktioner

  • Sikker cykelparkering                                                                                                                  
  • Delecykler og el-løbehjul

Bylivsfunktioner

  • Kaffekiosk
  • Bænke
  • Træer og beplantning (forbedrer mikroklima)

Siderummene i stationsskakten er ideelle til at kunne rumme nogle af de services, som er særligt pladskrævende, fx sikker cykelparkering og pakkecentral.

Lignende projekter

Motorvejsbro_Ikast1_1920x925

Motorvejsbro Ikast

Motorvejsbroen ved Ikast er Danmarks første motorvejsbro i træ. Broen fører Remmevej ved Ikast over motorvejen mellem Herning og Århus....
06_Sandvika_1920x925px

Sandvika jernbanestation

Jernbanestationen ligger i centrum af byen Sandvika, ca. 15 kilometer syd for Oslo. Forbindelsen til hovedstaden spiller en vigtig rolle,...
Vestre_The_Plus_1920x925px

The Plus

Målet for The Plus er at være verdens mest miljørigtige møbelfabrik. Det er den norske møbelproducent Vestre, der har opført...