Mediateket

Adresse
Exners Plads 7
8000 Aarhus
Danmark

Bygherre
Arkitektskolen Aarhus


Byggeprincip
Limtræ

Facadebeklædning
Andet materiale

Opført
2021

Foto
Torben Nielsen, Mikael Koch

Mediatektet
Torben Nielsen

I den nye biblioteksbygning på Arkitektskolen Aarhus har Praksis Arkitekter etableret en spektakulær, fleretagers trækonstruktion, der rummer skolens mediatek. Med den centrale placering er Mediateket et samlende element på Arkitektskolen. Bygningen er et eksempel og forbillede for generationer af kommende arkitekter.

Træinstallationen er en slags arkitekturmodel i fuld skala; en af den slags konkrete abstraktioner, som studerende også bliver bedt om at lave. Løsningen tager afsæt i en helt enkel idé om en stor reol med søjler, dragere og dæk. Tegnestuen har formået at anvende og udfolde idéens muligheder, sådan at der opstår en rigdom af rum og kvaliteter. Her er der både højt til loftet med plads til store arkitektmodeller og dobbelthøje trapperum, men også små intime rum med lavt til loftet beregnet til fordybelse.

Som hus-i-huset formidler Mediateket overgangen mellem de vidt forskellige skalatrin, som findes i hhv. bogen, reolen, kroppen og det åbne rum af beton – og gennem facadens glasparti endda videre til den omgivende by. Disse forskellige skalatrin, som man i de fleste bygninger oplever adskilt fra hinanden, er i Mediateket simultant til stede, og oplevelsen i rummet har derfor mange mellemtoner. Uanset hvor i strukturen, man befinder sig, ser man mange lag, så det oplevede rum bliver dybt og mættet.

Også i valg af materiale, det industrielt forarbejdede træ, samler og medierer Mediateket: det organiske og varme ved træets materialitet taler til kroppen og den nære skala, mens den geometriske præcision ved de maskinelt udskårne og synligt sammenboltede søjler og bjælker af krydsfiner er en naturlig forlængelse af husets industri-romantik.

Mediateket vandt Danish Wood Award 2021

Lignende projekter

Forskningscenter for Skov og Landskab_1_arkitrae.dk

Forskningscenter
for Skov og Landskab

Forskningscentret for Skov & landskab er beliggende i Hørsholm med Landbohøjskolens Arboret og Hørsholm Slotshave som nærmeste naboer. Det ligger...
Halle-Klaus_1920x925px

School and Hall Klaus

Skolekomplekset i Klaus er bygget som erstatning for en tidligere skole samme sted. Projektet er designet som et fleretagers passivhus...
Tietgenkollegiet1920x925

Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet ligger i Ørestad Nord mellem Københavns Universitet og IT-højskolen, hvor det er indrammet af to kanaler, som er kendetegnende...