Superhub Meerstad

Adresse
Vossenburglaan 184-186
9613 Groningen
Holland

Bygherre
MWPO Vastgoed


Byggeprincip
CLT

Opført
2022

Foto
Ronald Tilleman

SuperHub-Meerstad©-Ronald-Tilleman_1920x925

SuperHub er en revitaliseret cirkulær udgave af de traditionelle markedshaller i den nyopførte forstad Meerstad i hollandske Groningen. Her har man ønsket at omdanne et supermarked til et socialt rum, der forbinder mennesker – et bæredygtigt og indbydende center for det lille samfund Meerstad. SuperHub skal fungere som et sted, hvor beboere kan shoppe, mødes, spise og meget mere.

SuperHub bygningen er stor og transparent med en bærende konstruktion af træsøjler og -bjælker i krydslamineret træ (CLT). Krydsene giver bygningen stabilitet, så der kræves ingen statiske tiltag for at modstå vibrationerne fra de små jordskælv, som opstår, når naturgas udvindes i de nærliggende gasfelter. Den store spændvidde og ni meter loftshøjde skaber et lyst rum og giver mulighed for fleksibilitet i indretningen. Den store baldakin yder ikke kun solbeskyttelse, men trækker også konstruktionen visuelt ind i de grønne omgivelser i Meerstad. Bygningens fine rumlige kvaliteter skaber således et attraktivt og multifunktionelt alternativ til et forsamlingshus og bidrager til udviklingen af bydelen.

SuperHub er designet med bæredygtighed og holdbarhed for øje, i første omgang gennem valget af bæredygtige og holdbare byggematerialer. Tegnestuen ønskede at bygge en trækonstruktion lavet af lokalt fremstillede, præfabrikerede træbjælker, som er designet til at minimere skæretab og minimere klimapåvirkningen. Bygningen er desuden udstyret med vedvarende energikilder som fx et cirkulært varme- og kuldelagringssystem, et udhængs- og persiennesystem, der skal holde solvarmen ude, høj isolering og solpaneler installeret på et grønt tag, som tiltrækker bier og insekter. Bygningsdesignet er fremtidssikret med en fleksibel plan og anvendelsesmuligheder, så bygningen undgår at blive revet ned i utide. Udover at bibringe de besøgende æstetik, komfort og funktionalitet, så er alle ressourcer og materialer, der bruges i konstruktionen, garanteret lang levetid.

Lignende projekter

MagasinX_MMB3961_1920x925

Magasin X

Magasin X er en af Europas største kontorbygninger opført i træ. Komplekset er på 16.600 m² fordelt på syv etager...
HolzParkhaus_Sebastian_Schels_8_1920x925

B&O parkeringshus

City of Wood i den bayerske by Bad Aibling er en innovativ bydel med et mix af boligkvarter og erhverv,...
Hasletre_DmitryTkachenko_1920x925

HasleTre

Kontorbygningen HasleTre har vundet den prestigefyldte internationale Architizer A+Awards pris som verdens mest bæredygtige kommercielle bygning i 2024. Bygningen modtog...