Børnegården Bifrost

Adresse
Østergårdstoften 1
8530 Hjortshøj
Danmark

Bygherre
Århus Kommune


Byggeprincip
Limtræ

Facadebeklædning
Nåletræ- nordlige halvkugle

Opført
2003

Foto
Thomas Mølvig

Børnegården_Bifrost1_1920x925

Daginstitutionen Bifrost med børn fra 0-6 år ligger i landsbyen Hjortshøj 15 km nordøst for Århus. Den er opført i tilknytning til andelssamfundet Hjortshøj, som er et eksperimenterende lokalsamfund.

I harmoni med landsbyens øvrige bygninger og inspireret af landbrugets ladebygninger er institutionen udformet som et længehus med sadeltag og organiseret som en stor hal, der rummer de forskellige afdelinger og fællesrum. Derved opnås en god kontakt mellem de forskellige stuer, et væld af opholdsmuligheder samt dobbelthøje rum. Med variationer i former, dimensioner, lys og materialer er der skabt forskellige rumlige oplevelser i hele bygningen.

Taget bæres af store limtræsrammer, som er synlige både ude og inde. Indermurene er opbygget af ubrændte lersten, som på udsatte steder er opmuret med almindelige sten. Den udvendige beklædning er lodrette lister af oliebehandlet sibirisk lærketræ. Vinduespartier er hvidmalede, mens dørene er malet i signalfarver. Taget er belagt med profilerede aluminiumsplader.

På bygningens sydfacade er er der en klimazone – et glashus – som fungerer som et stort legerum og som indgang til bygningen. Herfra er der forbindelse til garderober, børnerum samt det stor dobbelthøje fællesrum i midten. I det store fællesrum er etableret to anderledes formede rum – bløde og kurvede – af skærme, beklædt med lodrette lister af lærketræ.

I de primære rum er lofterne beklædte med træbeton, der også dækker vægfladerne ned til en højde af ca. 2,50 meter. Ellers står væggene i ubehandlet teglstensmur. Der er linoleum på gulvene.

Lignende projekter

Multihal Falkonergårdens Gymnasium

Multihal Falkonergårdens Gymnasium

Lidt sænket ned i terræn ligger Falkonergårdens multihal mellem de to eksisterende gymnastiksale. Den bevarer på fornemste vis fornemmelsen af...
IdrætsbørnehavenRymarksvej1500px

Idrætsbørnehaven Rymarksvej

Idrætsbørnehaven er en udflytterbørnehave, som ligger med adgang til de store, åbne udearealer i og omkring Mindelunden på ydre Østerbro....
Fremtidens Børnehjem

Fremtidens Børnehjem

Fremtidens Børnehjem er et foregangsprojekt for en helt ny type døgninstitution for udsatte børn og unge i Kerteminde. Den tegl-...