Lade i Nes
Oslo er en af de hurtigst voksende byer i Europa, og for at imødekomme den fremtidige vækst har Oslo været nødt til at kigge mod kommuner i pendlerafstand. En sådan kommune er Nes i Akershus, der står for meget af landets kornproduktion. Men Nes har ikke et ønske om at blive en forstad til Oslo og miste sin landlige karakter.
Et ægtepar fra den gamle gård Dystlandhaugen valgte at gå videre med opførelsen af Småbruk – såkaldte ”Pocket Farms”. Projektet består af fire øko-huse og en landbrugslade med tilhørende jord, hvor familierne kan dyrke fødevarer og holde dyr. Her er det muligt at bo i landlige omgivelser, være delvist selvforsynende og alligevel være tæt nok på Oslo til at kunne pendle.
Det var en udfordring at få placeret laden, så den ikkegenerede udsigten fra den gamle hovedbygning. Der er derfor arbejdet på at integrere laden til det omkringliggende landskab, og formen på laden er således en forlængelse af den bølgeformede topografi.
Bygningens klimaskærm giver et dæmpet udtryk – den består af 23 x 36 mm behandlet nåletræslister med 23 mm mellemrum, hvorigennem man ser sorte metaltagplader.
De anvendte byggematerialer er OSB og ubehandlet nåletræ til konstruktionen og bølgede metalplader i tag og vægge, som udendørs er dækket af behandlede nåletræslægter. Indvendigt faldet valget på OSB-plader til konstruktionen. OSB var ikke et oplagt valg til konstruktionsdele med denne dimensionering, men det lykkedes alligevel.