Lanternen
Maritimt Center Esbjerg- også kaldet “Lanternen” er resultatet af en konkurrence udskrevet af Esbjerg Kommune i 2019. Visionen bag projektet har været at samle alle friluftsaktiviteter relateret til havet i én og samme bygning. I et hævet niveau findes der sportsklubber – alt fra dykker- og kajakklub til triathlon og en skole for krebsefiskeri. I det lavere niveau findes opmagasinering af kajakker og træningsudstyr, værkstedsfunktioner m.m., alt direkte forbundet til havet via en træbro. Designet tillader, at højvandsstigninger kan oversvømme det nederste niveau.
Bygningsformen er inspireret af geometrien og bådebyggeriets traditioner i Esbjerg. Facaden er udført i træ med en indadkrummende, vandret bræddebeklædning, der gennemskæres af kraftige, lodrette træprofiler som spanterne i en bådkonstruktion. Træprofilerne danner sammen med rundingerne en variation af skygger, der har form som en kajak.
Det indre rum er udformet som en terrasse, som publikum kommer til via to trapper. Terrassen overdækker det nederste niveau og er gennemskåret af to huller, hvorfra man oplever forbindelsen mellem etagerne.
Bygningens indre tagudhæng udfolder sig som en kurvet, træbeklædt flade fra den grønne facade og op til tagkanten.
På nær betondækket i stueetagen, der kan oversvømmes og derfor forudsætter brug af et materiale, der kan modstå vandet, er bygningen udført i træ indvendigt og udvendigt.
Om brugen af træ i projektet
Bærende konstruktioner i nederste etage er pga. af risiko for oversvømmelse udført i betonkonstruktioner (søjler, stabilisende vægge og etagedæk). Bærende konstruktioner på øverste etage er udført af limtræssøjler og træspær og alle facader og tagkonstruktioner er udført som isolerede trækassetter. Alle facader og tag er udført med thermowood fyr beklædning (klinkbeklædning, lodrette ribber, trælister). Terrassebelægningen er FSC certificeret Guariuba hårdt træ. Indvendige væg- og loftbeklædninger er fyr krydsfiner og fyr trælister.