Maggie’s Leeds Centre

Adresse
Beckett St, Harehills
Leeds
England

Bygherre
Maggi's


Byggeprincip
Limtræ

Facadebeklædning
Andet træ

Opført
2020

Foto
Hufton + Crow Photography

Maggies Leeds_015

Maggie’s Leeds Centre ligger på St. James’s University Hospitals område og er bygget til velgørenhedsorganisationen Maggie’s, der tilbyder gratis praktisk og emotionel støtte for kræftramte og deres pårørende.

Med Maggie’s filosofi og troen på, at godt design kan få folk til at få det bedre, har man valgt at bruge sunde materialer samt energisparende teknikker i byggeriet. Bygningens struktur består af et præfabrikeret træsystem i gran. Bygningens form og placering og porøse indvendige overflader er medvirkende til at opnå naturlig ventilation og et godt indeklima i rummene.

Centerets interiør består af naturlige og taktile materialer, blødt lys og variation i de forskellige rum, der er designet med en opfordring til social interaktion såvel som stille fordybelse. Vindueskarme og hylder er tiltænkt de besøgenes egne objekter, så der skabes en slags hjemmlig stemning i centeret. I hjertet af centeret har Heatherwick Studio designet to borde, som er inspireret af bygningens “træfinner”, bygget i kork og bøgekrydsfiner.

Hele overbygningen er produceret i Schweiz og efterfølgende monteret på stedet på kun otte uger. Overbygningen bæres af “limtræs-finner”, hvis udtryk danner en fornemmelse af træstammer, som tårner sig op fra jorden for at støtte tagkonstruktionen. Konstruktionen er hovedsageligt lavet af gran fra bæredygtigt skovbrug.

Lignende projekter

SlagelsePsykiatrisygehus_1920x925

Slagelse Psykiatrisygehus

Det nyopførte Slagelse Psykiatrisygehus er med sine 44.000 kvadratmeter, det største psykiatribyggeri i nyere tid. Sygehuset har plads til 190...
FinancialPark1920x925px

Bjergsted Financial Park

Bjergsted Financial Park er det nye hovedkontor for SpareBank1 SR-Bank i centrum af Stavanger. Bankens særlige position i området er...
Taverny Medical Center

Taverny Medical Center

Projektarbejdet på Taverny Medical Center blev påbegyndt i juli 2016 af Taverny byråd. For at kompensere for manglen på praktiserende...