Oberholz Mountain Hut

Adresse
Obereggen 16
39050 Deutschnofen-Nova Ponente
Italien

Bygherre
Obereggen AG/Spa


Byggeprincip
Anden træstruktur

Facadebeklædning
Nåletræ- nordlige halvkugle, Overfladebehandlet træ

Opført
2016

Foto
Oskar Dariz, Jens Rüssmann

Oberholz_1920x925px

Dette byggeri huser en restaurant og ligger i 2.000 meters højde i de italienske Dolomitter med direkte forbindelse til områdets skiløjper og med skilift lige uden for døren.

Hyttens stueetage består af restaurant og loungeområde. Baren er placeret ved siden af ​​indgangen og er direkte forbundet med restauranten. Køkkenfaciliteterne ligger også i stueetagen. Toiletter, personalerum og tekniske faciliteter er placeret i underetagen. Udeområdet er defineret af et stort, sydvestvendt terrassedæk.

Konstruktionen nærmest vokser ud af bjergskråningen som et træ med tre store grene, der går i symbiose med landskabet. Hver af grenene vender mod de tre vigtigste omkringliggende bjergområder.

For enden af ​​hver ”gren” er en stor glasfacade, der indrammer udsigten til de omgivende bjerge. Den spidse skrå tagform er inspireret af typiske hytter i området, og tagkonstruktionens forgreninger er karaktergivende for interiøret.

Den indvendigt synlige trækonstruktion har et komplekst, organisk forløb, der gradvist synker ned og bliver til vægge, der skaber små lommer til intimitet. Det udtrykker en ny og moderne fortolkning af den klassiske bjerghytte, som findes i området.

Hele bygningen er af træ: konstruktive elementer og interiør i gran, facade i lærk, møbler i eg – alle typiske træarter fra området. Et homogent valg af lokale materialer.

Lignende projekter

Fotograf-Jacob-Due 1

Stauning Whiskey

Med sine rene linjer, skarpe vinkler, brændte træpaneler, glas og sort metal er Staunings moderne destilleri et eksempel på dansk...
Hotel-Hotel_1920x925px

Hotel Hotel

Foyeren i Hotel Hotel’s stueplan er tegnet af March Studio. Opgaven for tegnestuen var at skabe rum, som opfordrer beboere,...
Nordiska_1930x925

Nordiska Akvarellmuseet

Byggeriet ligger på øen Tjörn nord for Gøteborg og er placeret, hvor blottede klipper møder havet. Hovedindgangen til museet ligger...