Sommerhus Muhu
Bygherre
Muhro OÜ
Arkitekt
Byggeprincip
Anden træstruktur
Facadebeklædning
Andet materiale
Opført
2020
Foto
Tõnu Tunnel
Sommerhuset på Estlands tredjestørste ø Muhu er arkitektonisk inspireret af områdets traditionelle folkelige byggestil med tækkede valmtag. Taget strækker sig ud over terrassen på både vest- og nordsiden.
Den østlige facade er ligesom taget tækket med strå. Den nordlige facade er afsluttet med en lodret, sortmalet bræddebeklædning.
Facaderne mod syd og vest har indvendigt et bærende træskelet af 100×100 mm stolper. Vinduespartier er monteret udenpå, og yderst er der sortmalede skråafstivninger, der samtidig virker som solafskærmning og er med til at give en følelse af privatliv. En gennemgående bænk langs væggene omkranser opholdsrummets forsænkede gulv.
Fra både stue og soveværelse er der udgang til den overdækkede og vestvendte terrasse.