TRUMPF sportscenter

Adresse
Ditzingen Thalesplatz
71254 Ditzingen
Tyskland

Bygherre
TRUMPF


Byggeprincip
CLT

Facadebeklædning
Andet materiale

Opført
2021

Foto
David Franck

TRUMPF-Sports-center_41_11_1920x925

Henover landbrugsmarkerne i nærheden af den tyske by Ditzingen ses om natten en stor lysende og nærmest svævende bygning. Det er det nye TRUMPF firma-sportscenter bygget på toppen af en gammel industribygning.

Her langs autobahnen ligger en industrilandsby skabt af maskinproducenten TRUMPF. Oprindeligt var der blot en enkelt fabrik med produktionshaller og kontorbygninger, men i løbet af de seneste årtier har TRUMPF udviklet sig til en succesfuld højteknologisk virksomhed med et fremtidsorienteret campus for innovation og industri.

Udover produktions- og administrationsbygninger er der trænings­center, daginstitution, lokaler til forskellige arrangementer som middage, musik, foredrag eller fester. Der er haver og parker til hvile og afslapning, en parkeringskælder med plads til elbiler og cykler, og nu også et nyt fitness- og sportscenter.

On top of the world
Da mulighederne for fysisk at udvide industrilandsbyen var begrænsede, så man sig nødsaget til at bygge i højden. Derfor blev et tomt område på taget af logistikcentret i den sydvestlige ende af campus udpeget som byggegrund for et nyt 7.400 kvm stort sportscenter. Centret, der ligger omkring 30 meter over jorden, tilgås via lange udvendige trapper, som også fungerer som en del af træningsbanen. Bygningen er organiseret med et rum til fitness og yoga, en foyer, omklædningsrum samt idrætshal, der bruges af TRUMPFs firmasportsklubber. Her spilles basketball, fodbold og badminton. Resten af taget blev beplantet og byder på panoramaudsigt over campus.

Kulturændring
Det nye sportscenter markerer en ændring i TRUMPFs virksomhedskultur. For virksomheden er den nye bygning et svar på nye sociale og rumlige behov hos deres medarbejdere i en foranderlig verden. Den giver mulighed for at skabe et sted, der er fastforankret i hverdagen på campus og kan fremme sociale og kulturelle møder.

Miljøvenlig løsning
For at mindske tagkonstruktionens vægt såvel som CO2-aftrykket af den nye tilbygning valgte man at anvende en præfabrikeret trækonstruktion i lamineret gran, der danner et 1-etagers bind med mezzanin. Limtræskonstruktionen har et frit spænd på 23,5 m i sportshallen med en bjælkehøjde på op til 1,2 m. I fitnessrummenes område halveres spændvidden. Den sydlige facade består af en gennemgående dobbelt-facade (for at beskytte akustisk mod motorvejen). I området med træningsmaskiner er der suppleret med isolerende glaslag og vindbeskyttet solafskærmning. I sportshallen er der ingen isoleringsglas, men der er blot sat beskyttelsesnet op. Gennemsigtige polycarbonatpaneler lukker rummet mod nord. Store skydedøre til taghaven giver frisk luft til sportshallen.

Lignende projekter

02_Kajstaden_1920x925

Kajstadens Tall Timber Building

Kajstadens Tall Timber Building i den nye svenske bydel Kajstaden i Västerås ved søen Mälaren er en milepæl for bæredygtigt byggeri...
MagasinX_MMB3961_1920x925

Magasin X

Magasin X er en af Europas største kontorbygninger opført i træ. Komplekset er på 16.600 m² fordelt på syv etager...
LethalGentofte_1920x925

Lethal, Gentofte

Lethallen i Gentofte er udviklet som et økonomisk alternativ til de konventionelle idrætshaller. Kravene til lethallen er, at det indendørs...