Øster Hurup Havn

Adresse
Havnen Øster Hurup
9560 Hadsund
Danmark

Bygherre
Ejerforeningen Øster Hurup Havn<br>c/o Kuben Byg


Byggeprincip
Træelementer

Facadebeklædning
Overfladebehandlet træ

Opført
2007

Foto
Thomas Mølvig

Øster_Hurup_Havn5_1920x925px

Kysthusene og Kajhusene på oddehavnen i Øster Hurup er et led i en helhedsplan for omdannelsen af havnen til et attraktivt boligområde.

Havnen ligger som det eneste fremspring på en 30 km lang kyststrækning mellem Limfjorden og Mariager Fjord. De 36 helårsboliger boliger har således en helt unik placering.

Boligerne er opført som sortmalede gavlhuse med markante hvide skorstene og fremstår som en helhed med klare maritime referencer.

Kysthusene ligger langs kysten nord for havnen kun 30 meter fra havet. Kajhusene er placeret mere centralt ved lystbådehavnen. Udsigten fra Kajhusene er ikke helt så spektakulær som fra Kysthusene. Til gengæld har de en mere beskyttet placering og en bedre solorientering.

Kysthusene er i halvanden etager og er forskudt i forhold til hinanden, så de fremstår som selvstændige huse. I Kysthusene er udsigten mod Kattegat mod nord prioriteret højt, og der er glas i hele gavlen mod nord. Husene er bygget op omkring en central lysgård, der sikrer dagslys i boligens midte og den er udformet så man allerede fra indgangen kan opleve udsigten gennem det store glasparti i gavlen.

Husene spænder fra 116 kvm til 128 kvm. I stueetagen er der køkkenalrum med direkte udgang til terrassen. På første sal er der 3-4 værelser, der vender mod syd og nord.

Kajhusene er i et plan med loft til kip, hvad der får husene til at virke meget rummelige. De er placeret i fire parallelle rækker med grønne fællesarealer. Husene er på 90 kvm. og er opdelt i tre zoner, der rummer henholdsvis opholdsrum, soverum og baderum.

Begge hustyper er opført som træskeltkonstruktioner, udført som præfabrikerede væg- og tagelementer. Den udvendige bræddebeklædning er trykimprægneret og sortmalet. Taget er et varmt tag med sort tagpap og listedækning. De markante murede skorstene er ikke kun en del af det arkitektoniske udtryk, men er også en vigtig del af statikken.

Lignende projekter

Ebeltoft_Havn2_1920x925

Ebeltoft Havn

Rækkehusbebyggelsen Ebeltoft Havn ligger på Ebeltofts historiske havneområde ved strandpromenaden og med Glasmuseet og Fregatten Jylland som naboer. Bebyggelsen er...
Hammerhavn6_1920x925

Hammerhavn Multihus

I smørhullet mellem Hammerknuden og Hammershus har Multihuset direkte visuel kontakt både med borgruinen og med granitknuden, der rejser sig...
Vedbæk_Havn1920x925

Vedbæk Havn

Vedbæk havn er indrammet af to moler med sandstrand til begge sider. Bygningerne, der er skabt til havnens faciliteter, er...