Moholt Timber Towers
Halvtreds år efter indvielsen af de første boliger i studiebyen Moholt lige uden for Trondheim har man valgt at forny området med et nyt kvarter, hvor fem tårne skal pege frem mod de næste halvtreds år – deraf projektets titel Moholt 50 | 50. Her er i alt 632 nye klimavenlige boliger.
Moholt 50 | 50 var på opførelsestidspunktet det største CLT-projekt i Europa. De fem tårne har alle ni etager og en højde på 28 meter. Kælderen og stueetagen er lavet i støbt, armeret beton. Fra første sal til niende sal består konstruktionen af CLT-elementer. Tårnene er med planens Y-form og de relativt korte spænd statisk optimale til denne type bærende trækonstruktion.
Designet er tro mod studenterorganisationens idealer om samarbejde, social ansvarlighed og tolerance. De fem tårne, hvor hver enkelt etage er et studiekollektiv, tilbyder både plads til individuelle behov og kollektive rum. Hvert kollektiv består af 15 studieboliger med separate badeværelser. Beboerne deler køkken, spisestue/stue og en entré med garderobeskabe. De nederste etager i tårnene rummer forskellige typer fælles tilbud: Gymnastik, frisør, læge, vaskeri og en købmand. I området er også en børnehave og et bibliotek.
Tilgangen til CLT-byggeriet var at lade CLT-overfladerne være synlige og få så meget som muligt af træet frem i interiøret. Ved at udnytte CLT-elementernes tekniske og æstetiske kvaliteter, er der opnået et robust og ærligt udtryk.
Facaderne er beklædt med furfurylerede fyrretræspaneler (Kebony). Ligesom almindelige trækonstruktioner vil CLT-elementer svinde, når luftfugtigheden i bygningen falder. Tårnenes facadebeklædningssystem er derfor designet med teleskopløsninger, der kan optage konstruktionens lodrette bevægelser uden at skabe spændinger i beklædningen.
Brugen af CLT har betydet, at CO2-udledningen fra byggeprocessen kunne reduceres med 57%. CO2-udledningen til bygningernes energiforbrug er reduceret med ca. 70% i forhold til norske standardkrav. Byggeriet har passivhus-standard med energitilførsel fra jordvarme. Energibehovet er lille, og den energi, der tilføres, har meget lav CO2-udledning.