Danish Wood Award 2018


Foto
Hampus Berndtson

Studielandsbyen_DWA18

Lenschow & pihlmann vinder Danish Wood Award 2018 for Studielandsbyen, en stærk og æstetisk fortolkning af et moderne bindingsværkshus, samt en restaureringsdel, der udnytter de oprindelige trækonstruktioner på fornemste vis.

Studielandsbyen består af 56 studieboliger og tager udgangspunkt i den gamle bindingsværksgård Søgaard fra 1677, der er omdannet til boliger og fælleshus. Omkring gårdens fire oprindelige længer er der opført nye længer, der også indeholder studieboliger. Placeringen af de nye længer skaber små opholdspladser, der fanger solens stråler, og ved hjælp af de træbeklædte gavle opstår der flere naturlige mødesteder, hvor de studerende kan dyrke det sociale fællesskab. Boligerne er placeret, så den åbne del vender ud mod naturen, og det mere lukkede indgangsparti vender ind mod de små stier mellem boligerne. Dermed skabes der en charmerende landsbystemning, der bringer minder frem fra ture gennem det danske landskab og dets små landbyer.

Studielandsbyen demonstrerer, hvordan et stykke forladt arkitektonisk kulturarv kan vækkes til live på fineste vis med en uhøjtidelig restaureringsstrategi og det rette materialevalg.

”En rigdom af simple detaljer viser, I et så ung en tegnestue, en særlig evne til at mestre hele den arkitektoniske proces, skabe værdi for samfundet og den enkelte investor. Alt på trods af økonomiske og funktionelle begrænsninger.”, udtaler Anna Maria Indrio fra priskomitéen.

Prisen blev overrakt ved en festlig prisuddeling hos Træsektionen i Dansk Byggeri.

Læs mere om Studielandsbyen i vort galleri

PRESSEMATERIALE
Pressemeddelelse – lenschow & pihlmann vinder Danish Wood Award 2018 (pdf)
Pressebilleder af Studielandsbyen og portrætfotos
Pressebilleder fra prisuddelingen

ØVRIGE NOMINEREDE
Vadehavscentret af Dorte Mandrup
Enfamiliehus i CLT af einrum arkitekter

Andre prisvindere